|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
||||||||||||||||
PCB er en af verdens 10 farligste miljøgifte. Ugentligt dukker nye sager op i pressen om fund af PCB i forbindelse med renovering af eksisterende byggerier. Vi kender endnu ikke omfanget af PCB i landets byggeri og er først nu ved at erfare, hvordan vi håndterer det giftige stof.
Mange bygningsejere gør sig i øjeblikket overvejelser om, hvorvidt der er PCB i de bygninger, de ejer, administrerer eller arbejder i.
Generelt er det vanskeligt at finde information om, hvordan du i praksis får afklaret, om der er PCB i en bygning, og hvad det betyder, hvis du finder PCB.
På dette kursus får du relevant information om strategier, konsekvenser, mulige metoder til sanering af PCB. Du får en introduktion til de vigtigste problemstillinger i forhold til PCB. Og du får indblik i, hvilke strategier du kan bruge til at afklare, om der er PCB i bygninger, og hvordan du håndterer fund af PCB i eksisterende byggeri.
Bygningsejere, administratorer og brugere af bygninger, hvor der kan forekomme PCB. Arkitekter, rådgivere, bygherrer og andre, som har brug for viden om og håndtering af PCB.
Niels Trap, civ. Ing., og Thomas Hougaard, cand. Scient., Golder Associates A/S.
Niels Trap har været ansvarlig projektleder på flere større sanerings- og kortlægningsprojekter. Thomas Hougaard har gennem sit arbejde hos Golder, og via sin rolle som vejleder på Roskilde Universitet, opnået stor viden om stofgruppen PCBs egenskaber og effekter i byggeriet.
Golder Associates er et internationalt rådgivende ingeniørfirma. Golders kontor i København har gennem de seneste 10 år arbejdet med specialiseret rådgivning omkring PCB i byggeriet og i affaldsstrømmene. Golder har bl.a. udarbejdet retningslinjer for håndtering af PCB-holdige materialer i Københavns Kommune og været rådgivere ved en række større PCB-saneringsopgaver for bl.a. Københavns Kommune, Rudersdal Kommune, Lejre Kommune, Carlsberg og Københavns Energi. Lige nu arbejder Golder med at kortlægge PCB i bygninger for en række kommuner, uddannelsesinstitutioner og ejendomsselskaber.
Formiddag og eftermiddag: 4.495,- ekskl. moms pr. person.
Kun eftermiddag: 2.995 kr. ekskl. moms pr. person.

Nohr-Con har siden 2002 udbudt professionelle og relevante konferencer og kurser, der tager fat i juridiske emner inden for entrepriseret og udbudsret på en anvendelig måde. Desuden laver vi konferencer om fremtidens byggeri inden for forskellige sektorer.
Nohr-Con sætter en ære i, at kursusmaterialet er brugbart - også når du kommer tilbage på arbejde. Vi samarbejder med en række kompetente undervisere, der er gode til at formidle viden om komplicerede emner. Undervisere, der har arbejdet med reglerne i praksis, og dermed har forudsætning for at svare på dine spørgsmål og give en begrundelse for, hvorfor reglerne er, som de er.
Målgruppen er praktikeren inden for både den private og den offentlige sektor. Arrangementerne tilpasses målgruppens forskellige niveauer i viden og professioner. Vi afholder kurser og konferencer på flere niveauer - både kurser der starter med at formidle den juridiske viden til folk, som er nye i jobbet eller som trænger til en genopfriskning, samt kurser der sikrer den daglige udvikling og drift, mens konferencerne med danske og internationale indlægsholdere typisk er rettet mod eksperterne. Kort sagt, så omsætter vi de juridiske spørgsmål til praktisk anvendelige svar, som du kan bruge i din hverdag.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
For at bestille information om PCB i bygninger - strategier for afklaring og håndtering, venligst indtast følgende oplysninger: