|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||
Nye spilleregler for organiseringen af byggerier i kommuner og regioner - med loven om offentligt byggeri
- overblik over de nye regler - med fokus på digitalisering, OPP/OPS, kvalitetssikring, partnering og Bygherrevejledningen
Hvad lærer jeg?
Kurset giver dig et overblik over den nye lov om offentligt byggeri - og viser dig, hvad loven betyder for den praktiske gennemførelse af kommunale og regionale byggerier.
Der vil være særlig fokus på nye regler om digitalisering, brugen af offentligt-privat partnerskab, kvalitetssikring, partnering og Bygherrevejledningen.
Din nye viden er et nødvendigt og fremadrettet bidrag til din bygherrepolitik og ved tilrettelæggelse af såvel nybyggerier og renoveringer.
Indhold
Formålet med kursusdagen er at orientere kommuner og regioner samt deres samarbejdspartnere om indholdet af de nye regler, give en status for indarbejdelsen af reglerne og sætte fokus på de vigtigste af de nye regler.
- Fra Lov om statens byggevirksomhed til Lov om offentligt byggeri
- De nye regler - baggrunden for reglerne og konsekvenser for kommuner og regioner
- Hvad skal vi rent digitalt nu? Hvor langt er digitaliseringen nået i praksis - og hvilke milepæle skal nu nås?
- Offentligt-privat partnerskab - erfaringer og muligheder
- Partnering - sådan effektiviserer du samarbejdet og skaber bedre resultater
- 25 år med regler for kvalitetssikring - sådan har det hjulpet
- Bygherrevejledningen - rygraden i reglerne
Målgruppe
Bygherrer i kommuner og regioner samt deres samarbejdspartnere - rådgivere, entreprenører og leverandører
Tidligere deltagere i Byggecentrums BygherreKompetencer uddannelse
Undervisere
Byggecentrum har til kursusdagen inviteret foredragsholdere, der har erfaringer med gennemførelsen af offentlige byggeopgaver og baggrunden for reglerne.
Morten Steffensen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet (Bygningstyrelsen)
Partner Klaus Ahm, Ernst & Young
Arkitekt, specialist Clars Danvold, Balslev & Jacobsen (tidl. Bygningsstyrelsen (tidl. Slots- og Ejendomsstyrelsen))
Projektdirektør Torben Klitgaard, Cuneco
Akademiingeniør Mogens Høgsted, Vive Consult
Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden
Ejendomschef Poul Larsen, Esbjerg Kommune
Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse
Civilingeniør, medejer, Jeppe Blak-Lunddahl, emcon a/s
Baggrund
1. juni 2011 vedtog Folketinget en lov om offentligt byggeri. Loven, der trådte i kraft 1. juli 2011, omfatter det statslige, almene, kommunale og regionale byggeri.
Reglerne gælder når der kommer tilhørende bekendtgørelser. Efter oplysninger fra Bygningsstyrelsen er de nødvendige bekendtgørelser, der skal sætte loven i kraft, under udarbejdelse og forventes at ligge klar eller i høringsudgave til dagen.
Loven indeholder en række regler, der skal fremme kvalitet, innovation og produktivitet i byggeriet. Grundlaget er de regler, der i en længere årrække har været gældende for statens byggevirksomhed. Det drejer sig om digitalisering, kvalitetssikring, totaløkonomi, offentligt-privat partnerskab og nye samarbejdsformer. Det er i første omgang kun byggeopgaver over 20 mio. kr. der er omfattet.
Flere kommuner og regioner har allerede arbejdet med nye metoder på de fleste af disse områder, mens andre er i gang med udviklingsprojekter.
Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.
Målgruppe
Bygherrer i kommuner og regioner samt deres samarbejdspartnere - rådgivere, entreprenører og leverandører
Tidligere deltagere i Byggecentrums BygherreKompetencer uddannelse

Med godt 5.000 professionelle kursuskunder om året, er Byggecentrum en af byggeriets førende, neutrale udbydere af efteruddannelsesaktiviteter til byggefolk. Vi udvikler og afholder kurser, konferencer, gå-hjem-møder mv. for byggebranchens professionelle parter - i tæt samarbejde med byggeriets organisationer og videninstitutioner.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
For at bestille information om Nye byggeregler for kommuner og regioner, venligst indtast følgende oplysninger: