Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning

Kursusinfo
p
Længde: 2 år
Pris: 85.000 DKK ekskl. moms
Kursusudbyder: Kunstakademiets Arkitektskole plus
Sted: København
Kursustype: Åben uddannelse
Startdato 14-09-2012
Kunstakademiets Arkitektskole

Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning

Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning 2012-2014

Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen, tilbyder en masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning arrangeret af Center for Byplanlægning under ledelse af professor Jens Kvorning. 

Det igangværende hold 2 har optaget 20 kvalificerede masterstuderende, som kommer fra både private og offentlige arbejdspladser. Hold 2 omfatter både arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og planlæggere med en samfundsfaglig baggrund.

Masteruddannelsen fokuserer på strategisk planlægning og ledelse af byudvikling og byomdannelse

Uddannelsen er internationalt orienteret og retter sig både mod praktisk planlægning og mod strategisk program udvikling. Den har samtidig det generelle formål at hæve de akademiske kompetencer hos deltagerne. Dvs. den kan anvendes med det specifikke formål at opbygge kendskab til strategisk planlægning, den kan bruges som ajourføring eller nyorientering af en tidligere gennemført planlæggeruddannelse og den kan bruges som forberedelse til et ph.d.-studium.

Uddannelsen er en deltidsuddannelse over 2 år, almindeligvis med seminarer fredage hver anden uge. De 4 semestre svarer til et års fuldtidsstudium eller 60 ECTS-points. De første semestre kan også følges enkeltvist. Hele forløbet kan afsluttes som en helhed bestående af 3 semesteropgaver og den afsluttende specialeopgave, der giver en mastergrad.

Semestrene er opbygget som moduler, der har hver sit tema med varierende undervisningsformer baseret på seminarer, workshops, konferencer og udlandsophold. Lærerkræfterne veksler fra modul til modul.

  • Modul A (1. semester): Byteori, planlægningsteori og planlægningsformer.
  • Modul B (2. semester): Case study. Strategisk planlægning i Europæisk storby.
  • Modul C (3. semester): Byens Dynamik. Danske byer i en global kontekst.
  • Model D (4. semester): Udarbejdelse af Strategisk plan for dansk by/kommune.

Uddannelsens udgangspunkt er ændrede opgaver og krav til byplanlægningen. Globalisering, afindustrialisering og nye kulturelle og sociale former i kombination med bæredygtighed og klimatilpasning nødvendiggør en strategisk tilgang.

Flere byplanopgaver udføres i allerede udbyggede områder og der er kommet flere, mere magtfulde professionelle aktører på banen, hvilket indebærer at det offentlige må finde mere forhandlingsorienterede måder at intervenere på. De kommunale og regionale forudsætninger forandres til stadighed og betyder samtidig at planlægning og bypolitik forandres.

Masteruddannelsens mål er:

  • at udpege relevante planprocesser og opøve færdigheder i design af urbane strategier
  • at skærpe forståelsen for de postindustrielle urbane dagsordener
  • at kvalificere deltagerne som rådgivere for offentlige og private klienter

Det tilstræbes, at den masterstuderende bliver i stand til at forstå og aflæse byen som et dynamisk felt, hvor der foregår overlappende forandringsprocesser, og dernæst til at udtænke og udforme handlingsanvisninger, så de er relevante i forhold til denne dynamik og den rumlige funktionsmåde som byen har.

Studiet inkluderer dele med teoretiske og praktiske oplæg fra danske og udenlandske eksperter.

Deltagerne kan i modul C og D arbejde med opgaver relaterede til deltagernes arbejdsplads, så denne og kollegaer også kan få glæde af uddannelsens resultater.

Der satses på et hold med 16-20 studerende.


Målgruppe

Uddannelsen kvalificerer til stillinger indenfor de strategiske planlægningsenheder som findes i de fleste store og mellemstore kommuner, i konsulentfirmaer og i flere arkitektvirksomheder, og til videnskabeligt og analytisk arbejde i form af analyse-, udrednings- og forskningsarbejde, f.eks. i ministerier eller i egentlige forskningsinstitutioner.

» Få mere information

Samarbejder

Der er et løbende samarbejde med læreanstalter i Skandinavien omfattende udveksling af erfaringer og koordinering af programmer omkring større internationale konferencer og forelæsninger. Endvidere hentes en række lærere og forelæsere fra andre danske og udenlandske universiteter og fra praksis. Der bliver også workshops, som ledes af internationalt anerkendte planlæggere eller planlægningsforskere.

Fra hold 1s casestudier i Manchester - besøg hos Urban Splash, New Islington

Pris

Manchester City stadionområde - transformation af deindustraliseret East Manchester

Studieafgiften er sat til 95.000 kr. for et samlet 2-årigt forløb. Herudover må der kalkuleres med ca. 10.000 - 15.000 kr. til bøger og studierejser. Studieafgiften fordeles over 4 semestre. Hvis man vælger kun at tage et enkelt semester, er studieafgiften 30.000 kr. Hvis man herefter vælger at gennemføre alle fire semestre bliver studieafgiften ikke højere end de 95.000 kr.

» Få mere information

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Arkitektskole er placeret på Holmen blandt en række kreative uddannelser og virksomheder i et enestående studiemiljø, hvor by, havn, kanaler og campus overlejres i en sjælden kvalitet. Mødet mellem byens aktuelle udvikling omkring havnen og det historiske København udfoldes lige foran skolens pakhusporte, og skolen søger at bringer arkitekturdiskussionen op på højeste niveau. Arkitektstuderende, lærere, forskere og skolestab er i tæt netværk med både den internationale og nationale uddannelseselite og vores ambitionsniveau for uddannelsen og forskningen er, på arkitektfagets vegne, professionelt højt.

Masteruddannelser på Kunstakademiets Arkitektskole

Hvad er en master? Og hvordan adskiller master´en sig fra grunduddannelse, phd-uddannelse og almindelig efteruddannelse?

Kort beskrevet er masteruddannelser videregående deltidsuddannelser for voksne, der som oftest følger forløbet ved siden af en ansættelse. Forløbene kan betragtes som overbygningsuddannelse og svarer til 1 eller 1,5 års fuldtidsstudier, med deltagerbetaling som finansieres af kursisten eller kursistens arbejdsplads.

Efteruddannelseskurser giver opdatering på afgrænsede faglige områder; eksempelvis

  • Nyt lovstof
  • IT-kurser
  • Forhandlingsteknik.

Phd-uddannelsen har hidtil været arkitektfagets eneste mulighed for egentlig videreuddannelse, idet man i dette forløb specifikt uddannes til forsker.

Til forskel fra disse udbud giver en master mulighed for specialisering og fordybelse på et fagligt område og med et eksamensprojekt som dokumentation for den erhvervede specialviden. En del udbudte masterforløb har aspekter af ledelse indbygget for at ruste deltageren til nye opgaver i ansættelsen, og i miljøer, hvor efter-/videreuddannelse er bredt indarbejdet, vil en master betragtes som et naturligt skridt op af karrierestigen.

Masteruddannelsen er på kandidatniveau og adgangskravene er en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse og derudover minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.

» Leder du efter 6-ugers kurser? – eller selvvalgt uddannelse?
Kig på vores profil på kurserforledige.com


plusVis alle uddannelser afholdt hos Kunstakademiets Arkitektskole

Forespørgsel efter information

For at bestille information om Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning, venligst indtast følgende oplysninger:

* =  Obligatorisk felt
Errors
*
*
*
*
*
» Hvad sker der nu?
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:

Kontaktinformation til Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Arkitektskole

Philip de Langes Allé 10 
1435 København K

Telefon: +45 3268 6000
www.karch.dk

Kontakt Kunstakademiets Arkitektskole
 
Bestil information

For at bestille information om Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning, venligst indtast følgende oplysninger:

This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
» Hvad sker der nu?
Giv din anmeldelse
Skriv en anmeldelse!