Som energivejleder kan du få en rigtig god forretning ved at give kunden den rigtige vejledning og formidle ideen om energibesparelser og de fordele de medfører, når du snakker med kunden.
Kundens fokus er ofte på, om en energibesparelse giver en forbedret økonomi. Og der er rigtigt mange energibesparelser der er økonomisk fornuftige investeringer fra første dag.
Som kundens energivejleder er det vigtigt at kunne give kunden et godt overblik over, hvilke fordele f.eks. en kedeludskiftning giver. Det kan både være en forbedret økonomi, en forbedret varmekomfort og mindre arbejde med rensning af kedlen. Det er samtidig vigtigt at fortælle kunden, hvilke besparelsestiltag, der er bedst at foretage først. Skal man udskifte kedlen før man hulmursisolerer? Vil trækken forsvinde, hvis der installeres gulvvarme - eller kommer trækken fra et dårligt isoleret panoramavindue? En god vejledning giver kunden fornemmelsen af at "gøre det rigtige" - både for sig selv og for økonomien.
Kurset i Sønderborg arrangeres i samarbejde med EUC-Syd.
Overskrifter:
Kurset gennemføres over 3 sammenhængende dage. Heraf 2 dages med teori/case/øvelser og diskussion med grundlag i energihåndbogen. På tredje dagen gennemføres praktiske øvelser i udvalgte bygninger med henblik på indøvning og forankring af håndbogens eksempler på energiløsninger.
Du får et kursusbevis som forudsætter at du har deltaget på hele kurset
På dette kursus er ca. 80 % af kursusemnerne relateret til bygnings-/klimaskærmsområdet og ca. 20 % relateret til varme-/installationsområdet.
Derfor vil det typisk være udførende håndværkere/byggeentreprenører, som beskæftiger sig med selve bygnings- og klimaskærmsdelen, der bør vælge dette kursusspor.
Resultatorienteret kompetenceudvikling
Teknologisk Institut befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet og forskning, dvs. vi udvikler viden, vi overfører viden, og vi anvender viden. Vores styrke er resultatorienteret kompetenceudvikling, som skaber reel læring. Udgangspunktet er state-of-art viden og værktøjer, som giver mulighed for at være på forkant med udviklingen samt kendt viden og værktøjer, som allerede har vist sit værd.
Teknologisk Institut er Danmarks suverænt største udbyder af kurser og konferencer, og havde på uddannelsesområdet samlet over 30.000 kursister i 2007. Instituttet er 14 gange kåret som Danmarks bedste kursusudbyder af kunderne, jf. Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) store årlige undersøgelse af det danske kursusmarked. Teknologisk Institut er en selvejende virksomhed med almennyttigt formål, og at skabe en effektiv videnoverførsel er en af Instituttets helt grundlæggende opgaver.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
Vis alle uddannelser afholdt hos
Teknologisk Institut
For at bestille information om Energivejledning - klimaskærm, venligst indtast følgende oplysninger:
* = Obligatorisk felt