Bygningsklasse 2020

Kursusinfo
p
Længde: 2 dage
Pris: 9.000 DKK ekskl. moms
Kursusudbyder: Byggecentrum plus
Sted: Ballerup
Kursustype: Åben uddannelse
Startdato 12-06-2012 09:00
Byggecentrum

Bygningsklasse 2020

Den frivillige bygningsklasse 2020 - et nødvendigt fælles udgangspunkt for arkitekter og ingeniører. Den nye bygningsklasse 2020 sætter markante skærpede energikrav for fremtiden til såvel nybyggeri som den eksisterende bygningsmasse. Vi viser dig teoretisk og helt praktisk, hvordan du håndterer kravene fra BR10 over lavenergiklasse 2015 frem til og med den nye frivillige udviklende klasse 2020 - og hvordan du energioptimerer bygningerne optimalt æstetisk såvel som teknisk.
Hvad lærer jeg? Igennem en effektiv workshop rustes du til på en praktisk og teoretisk måde at mestre energioptimeringen i forhold til de nugældende regler og med fokus på især den nye Bygningsklasse 2020. Samtidigt får du et solidt overblik over energireglerne i Bygningsreglementet BR10 med helt aktuelt fokus på ændringerne til klasse 2020.
Form Kurset gennemføres over 2 dage, men med mulighed for udelukkende at tilmelde sig formiddagens program om Klasse 2020.
Hvis du kun ønsker at tilmelde dig formiddagens program bedes det meddelt ved tilmelding. Undervisningen består i øvrigt af en grundig, praksisorienteret gennemgang af reglerne, som leder frem til en workshop, hvor vi skal arbejde med energioptimering af bygninger eksemplificeret af et kontor og en boligkarré. Workshoppen køres som et "spil/drøftelser", hvor vi gennem et mix af "tavleundervisning" og drøftelser får afprøvet, regnet på og drøftet en lang række energitiltag, forskellige isolerings- og vinduesløsninger samt installationer og vedvarende og passive energitiltag. Målet med workshoppen er, at du rustes til at kunne finde den energirigtige og økonomisk optimale løsning.
Kurset er uden overnatning
Indhold Med udgangspunkt i drøftelser om 2020-klassen fra EBST samt EBST og Realdanias nye publikation "Arkitektur og energi mod en 2020 lavenergistrategi" går vi "i kødet på" mulighederne med de nye fremadrettede energibestemmelser i bygningsreglementet med særlig fokus på den nye 2020-klasse, hvor det er i kapitel 7 om energi, der er sket markante ændringer.
Målgruppe Projekterende ingeniører og arkitekter, energikonsulenter og byggesagsbehandlere samt producenter af byggematerialer og -komponenter.
Underviser Civilingeniør Peter Noyé, fagchef Indeklima og Energi, NIRAS eller civilingeniør, Ph.D. Claus Rudbeck, Indeklima og Energi, NIRAS (de skiftes til at undervise) Arkitekt MAA Jens Erik Gram, ArkiGram
Pris Hele 2-dageskurset: 9.000 kr. ekskl. moms Kun formiddagen på dag 1 om Klasse 2020: 2.900 kr. ekskl. moms
Baggrund EU direktivet fra 2002 og regeringens energiforlig fra 2008 udformede strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger frem mod 2020. Driften af bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede danske energiforbrug. Som en følge af regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger strammes kravene til energiforbruget i nybyggeri væsentligt i BR1O og nu igen med den frivillige klasse 2020. Det sker for at nå målet om at reducere energiforbruget i nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt mindst 75 pct. i 2020. Med BR10 gennemføres en række initiativer rettet mod den eksisterende bygningsmasse, herunder indførelsen af nye og skærpede energikrav til de enkelte bygningsdele (komponentkrav). I forhold til de nye 2020 krav er der øget fokus på klimaskærmen og tilhørende komponenter. Implementeringen af regeringens strategi for reduktion af energiforbruget frem mod 2020 sker hovedsagelig i kapitel 7 så revisionen af dette kapitel er det bærende element i den udviklende klasse 2020, med nedenstående ændringer: - Energikravene til nye bygninger skærpes med yderligere 25 pct. - Indførelse af en frivillig klasse 2020 - Skærpede krav til klimaskærmens isolering som helhed. - Øget krav til vinduernes energibalance, der også tager højde for den energi, der kommer ind ad vinduet. - Indeklimakrav jf. DS3033 - En række krav til komponenter i bygningsreglementet skærpes og der er nye krav effektivitet til f.eks. varmepumper og cirkulationspumper. - Sikring mod over temperatur - Mindste krav om 15 % vinduesareal af gulvarealet med en lystrans-mitans på mindst 0.75 - Fokus på et højt CO2- niveau som indikator for manglende eller util-strækkeligt luftskifte - Generel stramning på isoleringskrav til komponenter og bygningsdele - Stikprøvekontrol og øget fokus på korrekt udfyldte energiramme-beregninger, samt krav om tæthedsprøvninger ved lavenergiklasse 2015 og klasse 2020 for alle bygninger.


Kursusprogram


Dag 1:
Formiddag 9.15-12.00
Den nye klasse 2020 Ændringer i BR10 med fokus på 2020 klassen: "Kom og hør, hvad der er nyt i 2020 og hvordan du håndterer det!"?
Eftermiddag kl. 13-18.30
Indeklima Ventilation Lys, dagslys og kunst lys set i et arkitektonisk perspektiv
Energi Energiramme ved nybyggeri (BR10, Lavenergiklasse 2015 og klasse 2020?) Energibestemmelser ved renovering/tilbygning Komponentkrav
Energirammen og VE-anlæg Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper
Beregningsværktøjer ift. energi Energirammeberegning med Be10 og andre beregningsværktøjer Øvelse: med Be10 og/eller andre værktøjer
Kl. 18.30 Middag
Dag 2:
Kl. 8.30-16.00
Økonomiske betragtninger og vurderingskriterier Simpel tilbagebetalingstid Rentabilitet privat og samfundsøkonomisk Nutidsværdiberegning Øvelse: Vurdering af rentabilitet af energibesparende tiltag
Arkitektur og energidesign Princip Rækkefølge for introduktion af virkemidler (passive, aktive, energiforsyning)
Workshop: Spil om energioptimering Introduktion til workshop Spil/drøftelser omhandlende energioptimering af bygninger, herunder dialog mellem parterne Evaluering og konklusion hvilken strategi var bedst?

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Pris

9000 kr.

Byggecentrum

Kurser og konferencer til byggefolk

Med godt 5.000 professionelle kursuskunder om året, er Byggecentrum en af byggeriets førende, neutrale udbydere af efteruddannelsesaktiviteter til byggefolk. Vi udvikler og afholder kurser, konferencer, gå-hjem-møder mv. for byggebranchens professionelle parter - i tæt samarbejde med byggeriets organisationer og videninstitutioner.

» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.


plusVis alle uddannelser afholdt hos Byggecentrum

Forespørgsel efter information

For at bestille information om Bygningsklasse 2020, venligst indtast følgende oplysninger:

* =  Obligatorisk felt
Errors
*
*
*
*
*
*
*
» Hvad sker der nu?
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:

Kontaktinformation til Byggecentrum

Byggecentrum

Lautrupvang 1 B
2750 Ballerup

Telefon: +45 70 12 06 00
www.byggecentrum.dk

Kontakt Byggecentrum
 
Bestil information

For at bestille information om Bygningsklasse 2020, venligst indtast følgende oplysninger:

This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
» Hvad sker der nu?
Giv din anmeldelse
Skriv en anmeldelse!