|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||

Først asbest, så PCB og nu er også bly med i rækken af sundhedsskadelige stoffer, som giver udfordringer ved renoveringer og nedrivninger af ældre byggerier. Bly findes i stort set alle ældre bygninger fra før 1970’erne, hvor der ofte er malet med blyholdig maling i høje koncentrationer. Det gælder især institutionsbyggeri, men kan også forekomme i mange andre typer af bygninger.
Den blyholdige maling er ofte overmalet mange gange gennem årene, men når en nedrivning eller renovering af bygningen går i gang, bliver blyet eksponeret. Bly i bygninger udgør ikke umiddelbart et sundhedsproblem for brugerne af en bygning, men problemerne opstår i forbindelse med arbejdsmiljø ved byggesager og ved bortskaffelse af affald.
På kurset om bly i bygninger får du relevant information om strategier, konsekvenser og mulige metoder til håndtering af fund af bly i bygninger, der skal rives ned eller renoveres. Du får en introduktion til de vigtigste problemstillinger i forhold til blyholdig maling. Og du får indblik i, hvilke strategier du kan bruge til at afklare, om der er bly i bygninger, og hvordan du håndterer fund af bly i eksisterende byggeri.
» Klik her for at bestille informationsmateriale
Kurset om bly i bygninger henvender sig til bygherrer, bygningsejere, administratorer, der arbejder med og i bygninger, hvor der kan forekomme bly. Arkitekter, rådgivere, entreprenører, nedrivere og andre, som har brug for viden om og håndtering af bly i bygninger.
Der vil være en pause ca. hver time
12:45 – 13:00 Registrering og forfriskninger
13:00 – 14:30 Hvor har man anvendt bly?
Er bly sundhedsskadeligt?
Regler og vejledninger:
14:30 – 15:00 Pause med kaffe, te og små lækkerier
15:00 – 17:00 Hvordan håndteres forekomst af bly i bygninger?
Hvordan påvirker forekomst af bly i en bygning fremtidigt arbejde med bygningen?
17:00 Tak for i dag.
Deltagerbeviser eftersendes.
Ret til ændringer forbeholdes
Martin Sparvath, cand. scient, og Thomas Hougaard, cand. scient., Golder Associates A/S.
Martin Sparvath har været ansvarlig projektleder og sikkerhedskoordinator på flere større sanerings- og kortlægningsprojekter.
Thomas Hougaard har gennem sit arbejde hos Golder, og via sin rolle som vejleder på Roskilde Universitet, opnået stor viden om giftstoffers egenskaber og effekter i byggeriet.
Golder Associates er et internationalt rådgivende ingeniørfirma. Golders kontor i København har gennem de seneste 10 år arbejdet med specialiseret rådgivning omkring giftstoffer i byggeriet og i affaldsstrømmene.
2.995 kr. ekskl. moms pr. person.

Nohr-Con har siden 2002 udbudt professionelle og relevante konferencer og kurser, der tager fat i juridiske emner inden for entrepriseret og udbudsret på en anvendelig måde. Desuden laver vi konferencer om fremtidens byggeri inden for forskellige sektorer.
Nohr-Con sætter en ære i, at kursusmaterialet er brugbart - også når du kommer tilbage på arbejde. Vi samarbejder med en række kompetente undervisere, der er gode til at formidle viden om komplicerede emner. Undervisere, der har arbejdet med reglerne i praksis, og dermed har forudsætning for at svare på dine spørgsmål og give en begrundelse for, hvorfor reglerne er, som de er.
Målgruppen er praktikeren inden for både den private og den offentlige sektor. Arrangementerne tilpasses målgruppens forskellige niveauer i viden og professioner. Vi afholder kurser og konferencer på flere niveauer - både kurser der starter med at formidle den juridiske viden til folk, som er nye i jobbet eller som trænger til en genopfriskning, samt kurser der sikrer den daglige udvikling og drift, mens konferencerne med danske og internationale indlægsholdere typisk er rettet mod eksperterne. Kort sagt, så omsætter vi de juridiske spørgsmål til praktisk anvendelige svar, som du kan bruge i din hverdag.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
For at bestille information om Bly i bygninger - strategier for afklaring og håndtering, venligst indtast følgende oplysninger: